at Smagen i at pynte sig bliver meere og meere fuldken men
hos Mandfolkene? J forrige Tider sadde Fruentimmerne alle¬
neste ved deres Natbord; nu omstunder forlade Øvrigheds Per¬
soner Lov=Bogen, Krigsmændene Reglementet, de Geistlige
Bibelen, for at tile derhen. Lader os have Ærbødighed for
Naturen: det er en Forsmag af deres nærtilstundende For¬
vandling, som driver dem did; de gaae i Skole, og tale alle¬
rede derom med Biefald og Berømmelse i store Sælskaber af
begge Kiøn; de give Fruentimmerne slet intet efter, naar det
kommer an paa at dømme om Baand, Pompons, Bæver¬
Naale og alle andre Moder. De gaae endnu videre, de øve
denne Kunst med en Taalmodighed, som giorde mig meget
utaalmodig forgangen Dag. Jeg havde noget at tale med en
Dommer paa fem og tiuge Aar; jeg vilde tale med ham i een¬
rum, mand klædte ham paa, jeg maatte holde det ud at see alt
dette Optog, som tog meere Tiid bort, end hand havde behøvet
til at foredrage min Sag; jeg tænkte, at hand var bestilt hen
til en Hertuginde, for at prøve hvem der kunde overgaae hinan¬
den i Frisurer og vellugtende Sager. En Mand, der handler
med deslige Varer, forsikkrer mig, at hand sælger ligesaa me¬
get af hans lugtende Vand og Pudder til Mandfolk som til
Fruentimmer. Bilder Mandfolkene sig ind, at de skal endnu
længe blive Mandfolk?
See vi ikke, at de opholde sig med smaa Ting, at det
bliver naturligt hos dem at giøre allehaande affecterede Miner,
at Keglerie tager overhaand hos dem, at Caprice bemægtiger
sig deres gandske Væsen? Det gaaer end og saa vidt at vi faae
Qvalmer; Jeg maatte nyeligen tage min Hovedvands Flaske
frem til en stor Herre, da hans Forvalter aflagde sit Regnskab
til ham; og dersom alle disse Forandringer ikke yttre jig soa
