gynder paa de betydeligste af Arten; lader os bære over med
vore Brødre; vi skal snart blive dem liige, vi skal blive Fruen¬
timmer, og derimod skal Fruentimmerne forvandles til Mand¬
folk. Vi see og allerede alt for kiendelige Tegn dertil, at vi
skulde vægre os for at troe det.
Der er fornemmeligen tre Ting, hvorved vores Kiøn
syntes at skilles fra deres: At tale lidet, at tænke meget,
og at regiere. Disse Egenskaber ere nu komne til Fruentim¬
merne. De tale mindre: Jeg var nyeligen i et Sælskab, hvor
jeg fandt sex Fruentimmer, som ikke aabnede deres Læber, uden
for at lee; da derimod tvende vakkre Cavalerer hoppede fra den
ene til den anden og forfattede en heel ny Ordbog; imidlertid
mærkte mand af deres Tale, at de vare ikke endnu komne til
skiæls Alder; hvad vil de ikke giøre, naar deres Kræfter faae
mere Fasthed? Kirken, hvilket mand aldrig skulde troe, er et
Sted, der sætter Tungen i Bevægelse; efterdi mand gemeen¬
ligen seer, at fornemme Herrer have der hundrede Ting at
sige hinanden; Fruentimmerne tie der; men det er fornemme¬
ligen de gifte Mænd, som mand maae spørge i denne Sag; de
tilstaae næsten almindeligen, at naar mand undtager Leylig
hederne til at begiære og at klamres, saa have deres Hustruer
intet at tale med dem; og i Sælskaber mærker mand og at de
tie stille, med mindre de finde fornødent at rette deres
Næstes Feyl.
Dersom de tale mindre, da tænke de meere. Mand¬
folkene havde Rettighed til at dømme om Bøger; nu omstun¬
der er det Fruentimmernes Domstoel, hvor de blive kiendte
gyldige, eller, i det mindste er Jurisdictionen deelt; dette vilde
endnu ikke sige noget; de ere og Skribentere, den flygtige Poesie
er kun et Spill af deres første Ungdom; de have sat Miltons
Trompete for Munden; de overlade til Mandfolkene at for¬
fatte Romaner, for at give Mønster til Breve, og hemmelige
