og de have ikke gjordt noget; de ere tvungne til at holde Folk til
at klæde sig paa. Da de ere saa svage, hvorledes kand de da
vel gaae i Kriig? Mand har fundet Raad hertil, mand kiører
i Chaiser, der ere indrettede som Senge.
Denne Skrøbelighed har allerede i lang Tiid arbeydet
paa at formindske Jordens Jndbyggere. Dersom vi læse Hi¬
storien, da finder mand ikke den halvtrediesindstiugende Deel
af Jndvaanere, som vare i Cæsars Tiid, og dersom Frugt
barheden tager af, hvilket mand fornemmeligst mærker i de største
Familier, hvor mand neppe finder en Arving, er det da ikke,
fordi Naturen, i den slibrige Tilstand, hvori den nu befinder
sig, bliver tvetydig og tvilraadig? Det er nok til dens Hensig¬
ter, at der ere endnu halve og fierdedeele af Mandfolk. Kort
sagt, enten mand undersøger hos os Seenernes Beskaffenhed.
enten mand maaler os eller mand veiger os, saa finder mand
en stor Aftagelse Tiid efter anden; og dersom de gamle Gauler
levede op igien, da vilde de, formedelst vore Ansigters udvor¬
tes Beskaffenhed, spørge, hvorfor vi bruge Skiæg?
De kunde læt falde paa at giøre os denne slette Compliment; de
levede over tusende Aar for denne store Forvandling, og vi ere
den gandske nær.
Men ligesom et Kiøn bliver svagere, saa tager det andet
til i Styrke. Kald det endnu det smukke Kiøn; Jdeylige
Mandspersoner, det er ikke Umagen værd at negte det denne
