overlades til at regiere sig selv; hendes Lyksalighed eller Elen¬
dighed beroer paa hendes Troeskab og Bestandighed imod eder.
Ved dette Svar drog Uskyldighed et dybt Suk; men naar
Skæbnen har engang afsagt sine Domme, da kand der ikke
ventes nogen Forandring deri. Det var lykkeligt, at intet hav¬
de været Uskyldighed foreskrevet, ihenseende til Themiras far¬
lige Reyse. Hun besluttede derfor at følge med hende til et
Land, hvor hun var ubekiendt, og at giøre hende Bistand, om
det var mueligt, imod de Farer, som hun der vilde blive un¬
derkastet.
Themira, fuld af Tilliid til Uskyldighed, hvis befalin¬
ger hun stedse havde efterkommet med en blind Lydighed, be¬
gav sig, uden mindste Modstand, paa Reysen til det lyksalige
Land. De vare neppe komne til en vis Søe, der syntes meget
glat og stille, men er dog berygtet for Skibbrud, førend en
Mængde Lootser, som havde meget travelt, tilbøde dem deres
Tieneste i at føre dem til Cythera. Fornøyelse, Kiælenhed,
Nysgierrighed og Leylighed fremviiste meget prægtige Far¬
tøyer, hvorpaa der vare mange Reysende, som udstrakte deres
Hænder til Themira, for at overtale hende til at reyse med
dem. En ærværdig gammel Mand, som havde alleneste en
liden Baad, uden nogen Prydelser, kom og frem og tilbød vo¬
re reysende Fruentimmer sin Tieneste; hans Naun var Skyl¬
dighed; Uskyldighed stod ikke et Øyeblik i Tvil, endskiønt hans
Baad var saa liden og slet, men lod Themira gaae om Bord
til ham. Det vil ikke fortryde eder, sagde den hæderlige gam¬
le Mand til dem, at J give mig Fortrinet; jeg kiender gand¬
ske vel alle Klipperne rundt om Cythera, og ingen af dem, som
have taget mig til deres Styrmand, har nogen Tiid liidt Skib¬
vrud
