brud paa sin Reyse herhid. Hvoraf kommer det da, sagde
Themira til ham, at eders Baad er saa meget liden, her er
neppe Rum til at tage imod os? Den er endnu for stor, svare¬
de den gode gamle Mand, i Betragtning af de faa Reysende
som tage mig til deres Loots paa denne vovelige Reyse; den
var aldrig saa fuld, som den er nu. Medens hand talede disse
Ord, gik den lille Baad lykkeligen fort hen til Øen; efter den
fulgte disse prægtige Fartøyer, hvilke Themira vilde have ud¬
valt, dersom Uskyldighed havde ikke formaaet hende til at væl¬
ge Skyldighed. Themira befandt snarligen, hvor megen
Uleylighed hendes føyelige Gemyt havde reddet hende fra; thi
Nidkiærheds, Mistankes, Kræsenheds og Ubestandigheds
Vinde blæste grummeligen; og den lille Baad var ikke saa
snart kommet lykkeligen til Landet, førend de andre, efter at
de forgæves havde arbeydet imod de hæftige Bølger, bleve
slagne i Stykker imod Landet. Mange af de Reysende druk
nede, og de som undkom med Livet, mistede den største Deel af
de kostbare Klenodier og Ædelsteene, som de førte med sig.
Den gandske Land=Bred var opfyldt med de jammerlige
Skrig af disse ulyksalige Mennesker; een begræd at hand hav¬
de mistet sin Rolighed, en anden sit gode Naun, og den tre¬
die sin Helbred, med tusende andre Velsignelser, som vilde bli¬
ve uendeligt at opregne. Uskyldighed, som var gandske hen¬
taget i at ynke disse arme Ulyksaliges Skæbne, havde forglemt
hendes Tilhængerinde i et Øyeblik, og denne korte Tiid var
nok til at skille hende ved Themira. Saaledes var Gudernes
Villie, hvilke, for at lade dette elskelige Creaturs Dyd frem
skinne i sin største Glands, satte den paa den haardeste Prøve.
Hun saae, da hun kom ind i en Buske=Skov, ikke langt fra
Strand.
