i den Fornøyelse, som jeg smager i eders Sælskab; jeg har mi¬
stet alle Ting, da jeg kom her til Øen, men et eneste Øyekast
af eder vilde overflødigen erstatte mig alt hvad jeg har tabt.
Jeg kiender ikke, ey heller ønsker anden Lyksalighed end at tilbe¬
de eder, og at blive forvisset om at J tager Deel i den samme
Lue. Forglem eders Følgeskab, hvis Erindring giør vor Lyk¬
salighed bitter ja end og forgiftet; jeg har læst i eders Øyne
eders ømme Kiærlighed imod mig, overgiv eder gandske til den
samme, og saasom vi ere alleene i denne Skov, saa lad os
forglemme alle andre Mennesker. Hvad er det J foreslaaer
mig? sagde Themira til ham; jeg kand vel ikke forstille mig;
jeg finder at jeg elsker eder end og høyere end mig selv; men
Kierlighed skal aldrig rokke den Troeskab jeg er min Herskerin¬
de skyldig; vor Lyksalighed kand ikke blive fuldkommen, der¬
som jeg falder fra hende; lad mig opsøge hende, og lad Gu¬
derne raade for at samle os igien. J vil da forlade mig, The¬
mira, sagde Lisidor bevægeligen; J har besluttet at tage Livet
af mig? Hvorfor maae vi skilles ad? Kand vi ikke begge uma¬
ge os for at finde denne kiære Person, som fulgte med eder
Ah Lisidor, svarede Themira, jeg er forvisset om, at vi skal
aldrig finde hende, saa længe vi ere tilsammen. Med disse
Ord fløy hun fra ham, og med den yderste Bekymring leedte
efter Uskyldighed, hvilken, fra det samme Øyeblik, da The¬
mira var kommet hende af Øynene, havde ligeledes forgæves
søgt efter hende.
Kierlighed (Cupido) følte en vanartig Fornøyelse over
Uskyldigheds kummerfulde Uroelighed, men var dog tillige me¬
get begiærlig efter at blive forliigt med hende igien. Hand
gik til sin Modstanderinde, og foregav at hand var uvidende
