Samtale med en Elsker, og blev sat paa den haardeste Prø¬
ve; men J vil blive overflødigen overbeviist, at Themira er
eder endnu værdig.
Strax forsamlede Kierlighed alle de Skiønheder som
hans Øe har Overflødighed af; hand udøste over deres Ansig¬
ter alle disse fortryllende Yndigheder, som ere mægtigere end
Skiønhed selv; hand befalede Lephyrene (de milde Vest=Vin¬
de) at føre midt i denne Forsamling den yndige Themira, saa
og Lisidor, hendes Elsker. Themira saae strax den unge Per¬
son, som hun havde forladt med saa stor Møye, men da hun
tænkte alleneste paa hendes allerkiæreste Uskyldighed, saa fløy
hun hen til hende, og vilde gierne kastet sig i hendes Arme.
Holdt, sagde Uskyldighed til hende, Lisidors Bestandighed,
vil snarligen udviise, om J er endnu værdig til at have min
Gunst. Themira, som skælvede ved denne Afviisning, ven¬
tede efter sin Dom; og endskiønt hun var stadigen forsikkret
om, at hun havde intet at frygte for, saa var det dog med stor
Nød, at hun kunde blive ved et frit Mood. Lisidor syntes i
Førstningen forblindet ved at see de Skiønheder, som forestil¬
ledes ham; hans Øyne løbe begierligen omkring paa dem alle;
men efter et Øyebliks Betænkning kastede hand sig ned for
Themiras Fødder, og soor hende en ævig Bestandighed.
Fra denne Dag af har Kierlighed aldrig brudt sine Løf¬
ter. En Elsker, som man har føyet, bliver ubestandig; og
denne Gud forbeholder Bestandigheds søde Frugter alleeneste
til dem, som aldrig skille Uskyldighed og Kier¬
lighed fra hinanden.
