ødent for Verden, at Kunster skulde opfin¬
Det va
des og forbedres, Bøger skrives og antvordes til Efterkom
merne, Nationer overvindes og giøres maneerlige. Nu ef¬
terdi de rette og ægte bevægende Aarsager til disse og deslige
store Gierninger vilde alleneste formaae noget hos dydige Ge¬
mytter, saa vilde der kun skee ringe Forbedringer i Verden,
dersom der var ikke nogen allmindelig Grund=Aarsag til For¬
retninger, som er tilfælles for og virker lige hos alle Menne¬
Og saadan en Grund=Aarsag er Ærgierrighed eller
sker.
Begiærlighed efter at blive naunkundig; hvilken taaler ikke at
store Naturens Gaver ligge ørkesløse og uden Nytte for det
almindelige, og som, saa at sige, forsnilder mange lastefulde
Mennesker, og driver dem, imod deres naturlige Tilbøyelig¬
heder, til at foretage herlige og priisværdige Gierninger. Thi
vi maae videre mærke, at de, som ere begavede med den stør¬
ste Dygtighed, blive og meest drevne af Ærgierrighed; og at
tvertimod nedrige og ringe Siæle blive mindst rørte af den;
enten fordi et Menneskes Kundskab om hans egne Udygtighe¬
der betager ham Haab om at giøre sig naunkundig; eller fordi
hans Tanker strække sig ikke saa vidt, at hand søger noget an¬
det Gode, end hvad som meere umiddelbart henhører til hans
Fordeel eller Beqvemmelighed, eller fordi GUDS Forsyyn
har ikke vildet danne hans Siæl saaledes, at hand skulde være
underkastet en Passion, som vilde blive unyttig for Verden,
og en Plage for ham selv.
Dersom denne Begiærlighed efter et stort Naun var ikke
meget stærk, da skulde den Vanskelighed der er ved at opnaae
det, og den Fare der er for at tabe det, naar det er naaet, bli¬
