ve tilstrækkelig nok til at afskræ
afærn
enme
gelig en Efterstræben.
Hvor faa findes der, som ere forsynede med saadanne
Dygtigheder, der ere tilstrækkelige til at giøre deres Giernin¬
ger agtede og berømte af Verden, og at svinge sig selv op over
andre Mennesker? GUds Forsyyn giør os meestendeels liige,
og i agt tager et Slags Liighed i de Gaver som den uddeeler til
os. Dersom den giør os fuldkomne i en Maade, da lader den
os gemeenligen blive manglende i en anden, og synes heller
omhyggelig for at bevare enhver Person fra at blive ringe og
manglende i hans Gaver og Egenskaber, end at giøre nogen
ene Person særdeles ugemeen eller ypperlig frem for andre.
Og iblant disse, som ere meest rigeligen begavede af Na¬
turen, og forbedrede ved deres egen Fliid, hvor faa ere der,
hvis Dyder formørkes ikke ved deres Beskueres Vankundig¬
hed, forudfattede Meeninger eller Misundelse? Nogle Men¬
nesker kand ikke giøre Forskiæl imellem en ædel og ringe Gier¬
ning. Andre ere færdige til at tilskrive dem nogen vrang En¬
de eller Hensigt; og andre forestille dem forsætligen anderle
des end de ere, eller giøre en falsk Udtydning over dem.
Men for des meere at stadfæste denne Betragtning
maae vi fremdeles mærke, at disse, som ere meest begiærlige ef¬
ter at giøre sig et berømmeligt Naun, ere allmindeligen meest
ulykkelige i deres Stræben derefter. Salustius har anteg
net om Cato, at jo mindre hand tragtede efter Berømmelse,
jo meere nøød hand den.
