nene og mærkes snarere i hans Opførsel end i en andens, saa¬
som det svarer ikke til det øvrige i hans Carakter; eller fordi
det er umueligt, at et Menneske kand paa samme Tiid være
agtsom over de meere betydelige Deele af hans Levnet, og til¬
lige holde et vaaget Øye over alle de ubetydelige Omstændighe¬
der i hans Forhold og Omgængelse; eller fordi, som vi tilforn
have anmærket, den samme Gemyts Beskaffenhed, som giør
os begiærlige efter at blive naunkundige, forleeder os naturli¬
gen til saadanne Feyl=Trin og Uagtsomheder, som Mennesker,
af en ulige Sinds Tilbøyelighed ere ikke underkastede.
Over alt maa det dog tilstaaes, at en ædel og triumphe¬
rende Fortieneste ofte brækker igiennem og adspreder disse smaa
Plætter og Skyer, som findes i dens priiselige Naun; men
dersom, enten ved en vrang Stræben efter Naunkundighed,
eller formedelst menneskelig Skrøbelighed, noget falskt Trin
giøres i vigtigere Handteringer og Tilfælde, da er den gandske
Plan af ærgierrige Anslag kuldkastet og gjort til intet. De
ringere Spetter og Stænk kand døe bort og forsvinde ved den
Glands, som omgiver dem; men en grovere Plæt kaster en
Skygge over alle de andre Skiønheder og formørker den gand¬
ske Carakter. Hvor vanskeligt er det derfor at bevare et stort
Naun, naar den, som har forhvervet det, kand saa læt be¬
gaae saadanne smaa Feyl og Skrøbeligheder, der ikke lidet
forringe det, naar de blive aabenbarede, fornemmeligen naar
de med saa stor Fliid udraabes og giøres større ved saadanne,
som tilforn vare hans Overmænd eller hans Liige; ved saa¬
danne, som ville lade see deres Skiønsomhed eller deres Vit¬
tighed, og ved saadanne, som enten ere skyldige eller uskyldige
i de samme Forseelser eller Feyl i deres egen Opførsel.
