Ærgierrighed opvækker et hemmeligt Oprør i Siælen,
den ophidser Sindet, og sætter det i en hæftig Forvirring af
sværmende Tanker; Den rækker sig stedse efter et tomt ind¬
bildt Gode, som har ikke Magt til at formindske eller stille
den tilfreds. De fleeste andre Ting, som vi hige efter, kand
lindre Begiærligheder og fornøye Sandserne, saa at Lysten en
Tid lang faaer Rolighed; men Naunkundighed er et Gode,
der er vor Natur saa aldeeles uvedkommende, at vi have in¬
gen Kraft i vor Siæl, som er indrettet dertil, ey heller nogen
Sands i vort Legeme, som kand finde Smag deri; det er no¬
get som vi finde Begiærlighed efter, men som det er umueligt
at nyde og have godt af. Det kand vel i en kort Tid opfylde
Sindet med et Slags uvittig Fornøyelse, men det er saadan en
Fornøyelse, som giør et Menneske uroelig og u-tilfreds derved,
og som ikke saa meget stiller hans nærværende Tørst, som den
opvækker friske Begiærligheder, og driver Siælen til nyt Fo¬
retagende. Thi hvor faa ærgierrige Mennesker ere der, der
have faaet saa megen Naunkundighed som de begiærede, og
hvis Tørst derefter har ikke været lige saa hæftig, naar deres
Berømmelse var kommet allerhøyest, som den var førend de
bleve kiendte og anseelige iblant Menneskene? Der er ikke no¬
gen Omstændighed i Cæsars Carakter, som giver mig et
høyere Begreb om ham, end de Ord, som Cicero fortæller
os at hand ofte talede iblant sine Venner: Se satis vel ad Na¬
turam, vel ad Gloriam vixisse; At hand var tilfreds baa¬
de med den Alder og med den Ære hand havde
opnaaet. Vel ere der mange, som have afstaaet fra at ja¬
ge efter Naunkundighed; men det er skeedt, enten formedelst
de Forhindringer de have fundet, hvorved deres Anslag ere
gjor¬
