gjorte til intet, eller fordi de have ved Forfarenhed fundet
hvor liden Fornøyelse der følger dermed, eller formedelst de
bedre Underretninger eller den naturlige Koldsindighed, som
Alderdommen har virket; men siælden fordi de have været
fuldkommeligen tilfreds og fornøyede med den Roos og Be¬
rømmelse, som de nu virkeligen havde forhvervet.
Ja Naunkundighed er ikke alleeneste i sig selv utilstræk¬
kelig til at stille os tilfreds, men Begiærlighed derefter under¬
kaster os og mange fortrædelige Tilfælde, hvilke disse ere frie
for, som have ikke saa inderlig en Attraa derefter. Hvor
ofte bliver ikke den ærgierrige nedslaaet og bedraget i sit Haab,
dersom hand faaer ikke Roos der hvor hand ventede den? Ja
hvor ofte bliver hand ikke ydmyget og fornedret end og ved de
Berømmelser selv, som hand bekommer, dersom de stige ikke
saa høyt som hand tænker at de burde, hvilket de siælden giø¬
re, med mindre de forøges ved Flatterie, efterdi faa Menne¬
sker have saa god en Tanke omos, som vi have om os selv? Men
dersom den ærgierrige kand græmme sig saaledes over Berøm¬
melse selv, hvorledes vil hand kunde taale Vanrygte og Bag
talelse? Thi den samme Sinds Tilbøyelighed som giør ham
begiærlig efter et berømmeligt Navn, volder tillige at hand
kand ikke lide Tilrettesættelser. Dersom hand kand blive hen¬
rykt af Glæde over Menneskenes ugemeene Roos, da vil hand
blive ligesaa nedslaaet ved deres Dadlen. Hvor liden Lyksa¬
lighed har derfor den Ærgierrige, som giver et hvert Menne¬
ske Herredom over sig; som saaledes underkaster sig andres go¬
de eller onde Eftertale, og giver enhver vanartig Tunge Magt
til at foraarsage ham et Anstød af Melankolie, og at berøve
ham hans naturlige Sinds Rolighed og Fornøyelse Fornem¬
