meligen naar vi betænke at Verden er villigere til at dadle end
rose, og at hand selv har fleere Ufuldkommenheder end Dy¬
der.
Vi maae fremdeles mærke, at saadan en Mand vil me¬
re græmme sig over at tabe et stort Naun, end hand kunde ble¬
vet fornøyet ved at nyde det. Thi endskiønt dette indbildte
Godes Nærværelse kand ikke giøre os lykkelige, saa kand dets
Fraværelse dog giøre os elendige; thi naar vi eye og nyde en
Ting, da finde vi alleneste den Deel af Fornøyelse, som Tin¬
gen er mægtig til at give os, men naar vi miste det, da græm
me vi os derover, ikke efter Tingens virkelige Værd, men ef¬
ter den Priis som vore Griller og Jndbildinger sætte der¬
paa.
Saa ubetydelig er den Fornøyelse, som Naunkundighed,
bringer med sig, og saa store ere de Bekymringer og Fortræ¬
deligheder, som den underkaster os. Begiærlighed derefter
opvækker meget urolige Bevægelser i Sindet, og bliver meere
ophidset end stillet tilfreds med den begiærte Tings Nærvæ
relse. Dens Besiddelse bringer os kun meget liden Fornøyelse
omendskiønt dens Tab eller Mangel gaaer os meget nær og
foraarsager os stor Hierte=Græmmelse, ja end og denne lille
Lyksalighed beroer saa aldeles paa andres Naade, at de kand
skille os derved naar dem lyster. Vi qvæles ikke alleeneste
ved de Bebreydelser, som giøres os, men vi finde os og be¬
dragne i vort Haab ved Menneskenes Taushed, naar den er
uventet, ja vi blive endog ydmygede ved deres
Berømmelser.
