viise, at det hindrer os fra at naae en Ende og et Maal,
som vi have Ævne til at forhverve, og som forskaffer os
en overflødig Fornøyelse. Jeg behøver ikke at sige Læse¬
ren, at jeg ved denne Ende meener den Lyksalighed, som
er os forbeholden i en anden Verden, hvilken enhver har
Dygtigheder til at forskaffe sig, og som vil bringe med sig
Overflødighed af ævigvarende Glæde og Fornøyelse.
Hvorledes Stræben efter Naunkundighed kand hin
dre os fra at naae denne store Ende, det vil jeg overla¬
de til Læseren selv at slutte af følgende tre Betragtnin¬
ger.
Først, fordi en stærk Begiærlighed efter et stort
Naun auler mange lastefulde Tilbøyeligheder i Sindet.
For det Andet, fordi mange af disse Gierninger
som ere beqvemme til at forskaffe et stort Naun, ere ik
ke i deres Natur tienlige til denne vor yderste Lyksalig
hed.
For det Tredie, fordi, dersom vi skulde end til
staae, at de samme Bedrifter vare de rette Midler baa¬
de til at forhverve et stort Naun, og at skaffe denne Lyk¬
salighed, saa vilde de ikke des mindre være utilstrækkelige
til at opnaae denne sidste Ende, dersom de havde deres
Oprindelse af en Begiærlighed efter den første.
Disse
