e og van
at hand skiuler
niun
ære dem.
Der ere endnu langt fleere, hvis Nysgierrighed efter at
blive fortroeligere bekiendte med lykkelige Skribentere, reyser
sig ikke saa meget af den Mening de have om dem, at de kand
forbedre, som at de kand forlyste, og som vente af dem ikke
Beviis=Grunde imod Laster, eller Afhandlinger om Maade¬
lighed eller Retfærdighed, men vittige Jndfald, artig Skiemt
og Lystighed, eller, i det mindste, skarpe Anmærkninger, fiine
Afdeelinger, rigtige Tanker og ziirlige Talemaader.
Denne Forventelse synes vel meget skiøn og rimelig,
dog, saaledes er det beskaffet med alt menneskeligt Haab, at
den slaaer meget ofte Feyl, og disse, som ere høytagtede ved de¬
res Skrifter, blive modbydelige i deres Sælskab. En lærd
Mand fremdrager meestendeels i Eensomhed og i hans Stu¬
dere=Kammer den Tiid af hans Liv, i hvilken hans Maneerer
skulde dannes til en utvungen Belevenhed og anstændig Artig¬
hed, og naar han har faaet Videnskab nok til at blive æret,
saa har hand forsømt de ringere Ting, hvorved hand maatte
have behaget. Naar hand begynder at komme iblant Folk,
da i fald hand af Naturen er blufærdig og frygtsom, saa bli¬
ver hand mistrøftig og undseelig, efterdi hand kiender sine
Mangeler; eller om hand er født med et kækt og dristigt Mood,
da bliver hand overmodig og stolt, fordi hand selv kiender sine
Fortienester; hand bliver enten forvildet ved en ærbødig Frygt
for et fornemmere Sælskab, saa at hand ikke kand samle sine
Tanker, erindre hvad hand har læst, eller sætte sine Beviser
i Orden; eller hand er hidsig og paastaaende, hastig til at sige
