Med alt dette vil J troe at jeg er lykkelig. Ach! ney,
min kiære Herre; jeg har en Hustrue, som forderver det alt¬
sammen, og som betager mig alle Fordeele af mine Midler,
min Naturs Beskaffenhed og min Carakteer; jeg er bedrøvet,
uagtet mit lystige Gemyt; jeg lever i Armod, u-agtet mine
Midler, som jeg har stor Lyst til at benytte mig af, og er altid
skrantvoren, ueagtet den beste Helbred i Verden.
Jmidlertiid min Hustrue, denne for mig ulykkelige
Hustrue, som volder at saa mange Midler til at være lykkelig
forsvinde imellem mine Hænder, hun er af en elskelig Skik¬
kelse, hun elsker mig inderligen, og jeg elsker hende iligemaade
af mit gandske Hierte.
Det volder hun er skindsyg, vil J sige, ney, jeg har al¬
drig mærket det mindste Anstød af Skindsyge hos hende. Der¬
som dette var hendes Svaghed, da skulde jeg helbrede hende
derfra. Jeg lader andres Koner være i Ro; min egen beha¬
ger mig, som jeg før sagde; og jeg er alt for magelig til at giø¬
re mig Umag for at behage Fruentimmer. Hvoraf kommer
det da, at hun er min Plage? det kommer deraf at hun er gier¬
rig; men i saa høy en Grad, at den meest fortvivlede Gnier
skulde meere falde i Forundring derover end tage Exempel der¬
af; jeg er end ikke saa vanartig, at jeg her skulde afskildre hen¬
de gandske som hun er, og troeligen anføre alle de Kunster,
som hendes Karrighed opfinder; jeg vil holde inde med denne
omstændelige Beretning af Kierlighed til de Gierrige, hvilke
jeg endnu anseer som min Næste, omendskiønt der findes man
ge, som ikke tilstaae dem denne Egenskab. Disse arme Men¬
nesker
