i mine Tanker et haandgribeligt Beviis paa min Grund=Mee¬
ning, og en Belønning for min Fortieneste. Jeg giorde med
stort Selv=Behag Anmærkninger over det allmindelige Kla¬
gemaal, at Lærdom og Vittighed havde ingen Velyndere el¬
ler Befordrere, og jeg sluttede, at alle de som vare blevne for¬
sømte, havde ikke fortient at komme i Betragtning. Jeg tro¬
ede at min egen Ophøyelse var ikke alleneste vis men nær; og
at jeg kunde være forvisset om at mit Stykke skulde blive offent¬
ligen forestillet, saasom jeg tvivlede ikke paa at man vilde sen¬
de Bud derom til Forstanderen for Skue=Pladsen; hvorved
jeg skulde befries for det Bryderie og den Møysommelighed,
at giøre selv Opvartning og Ansøgning derom.
Opløftet ved disse Forventelser stod jeg tiiligen op om
Morgenen, og saasom jeg var paaklædt førend det var Tiid at
gaae ud, saa fordrev jeg Tiden med at oplæse lydeligen de
Stykker af min Tragoedie, som jeg holdt for de ypperste; jeg
lavede mig paa ziirlige Svar til de Complimenter, som skul¬
de giøres mig, og overlagde de fornødne Ceremonier ved min
Besøgelse.
Jeg tog den bestemte Tiid saa nøye i agt, at jeg bankede
paa Dørren, imedens Klokken endnu slog ni. Man havde
givet befaling om at lade mig komme ind; og saasom Port¬
neren var andensteds i Forretning, saa hendte det sig, at den
Tiener, som det tilfaldt at føre mig ind, aabnede Dørren i
hans Sted, og da hand havde hørt mit Naun, gik hand strax
for ved mig ind i Stuen; saa at hand ikke fik at see en forfær¬
delig stor Hale af brunt Paviir, som nogen skalkagtig Dreng,
maat¬
