maatte have hengt med en kroget Knappenaal imellem de tven¬
de Lokker af min store Perryk. Jeg fulgte efter Tieneren ind
i et prægtigt Værelse, og efter at jeg var kommet inden for et
meget stort Indiansk Skiermbret, fandt jeg fem Fruentimmer
og en Mands=Person.
Jeg blev lidet forvirret i min første Antrædelse, ved den
Ære, som man beviiste mig, og den Nysgierrighed, hvormed
jeg blev betragtet; imidlertiid giorde jeg dog min Compliment
for dem alle i Allmindelighed, og derpaa vendte mig i Sær¬
deeleshed til den ældste iblant Fruentimmerne, hvilken jeg an¬
saae for min Velynderske, og tilkiendegav hvor høyt jeg skiøn¬
nede paa den Ære hun havde beviist mig, i en kort Tale, hvil¬
ken jeg havde forud bereedt mig paa til denne Leylighed; men
det blev mig strax sagt, at den Frue, hvis Gunst jeg havde er¬
kiendt, var ikke endnu kommet ned; denne Vildfarelse forøge¬
de min Forvirring; thi saasom jeg kunde ikke igien bruge de
samme Ord, saa betænkte jeg, at jeg skulde i det mindste være
ubereedt til denne Leylighed, hvorved jeg vilde have brugt dem.
Sælskabet blev imidlertid stedse staaende; hvorfor jeg hasti¬
gen vendte mig om, for at see hvor min Stool var; men saa¬
snart jeg havde sat mig, mærkte jeg at de allesammen havde
ondt ved at bare sig for at lee. Jeg tænkte strax at jeg maatte
have begaaet nogen latterlig Ueanstændighed, og jeg lavede
mig til at undskylde jeg vidste selv ikke hvad for en Forseelse;
men da jeg havde lidet siddet i Tvil, kunde jeg ikke fremføre et
Ord, saa overmaade nær tog jeg mig det. Jmidlertiid var
den nærværende Herre saa artig og aabenbarede Aarsagen til
deres Latter, i det hand talede imod Pøbelens grove Selvraa¬
