nogen Vanskelighed kunde lukke den op, saa foraarsagede Stø¬
vet, som fløy op deraf, at jeg kom til at nyse; hvilket strax
forvoldte, at min øverste Læbe atter bragte mig i Uorden; jeg
leedte derfor hastigen efter mit Tørklæde; og jeg fornam, ikke
med mindre Bestyrtning end om jeg havde seet en Aand, at
nogen havde stiaalet det ud af min Lomme; imidlertid hæng¬
te den skændige Uhumskhed som en Jistap ned til min Hage;
og Sælskabet, som ved dette Tilfald havde kastet deres Øyne
paa mig, vendte dem nu bort igien, og jeg kunde see paa dem,
at deres Medynk var ikke mægtig til at modstaae den Latter,
som min Betryk foraarsagede. Hvad jeg udstod i dette Øye¬
blik, kand hverken udsiges eller begribes, i denne mit Sinds
Bekymring vendte jeg mit Hoved nu til en nu til en anden
Side, uden selv at vide hvad jeg søgte; og omsider holdt jeg
mit Papiir op for mit Ansigt, og var nødt til at betiene mig
af Enden af min Halsklud, hvilken jeg igien knappede ind i min
Barm. Efter megen møysommelig Stræben begyndte jeg
igien at læse, og mine Tilhørere vare atter meget agtsomme.
Den fierde Act var nu ude, og de udviiste en stor Attraa efter
at høre Udfaldet. Jeg begyndte derfor den femte Act med
frisk Tilliid og Munterhed; men førend jeg havde læst en Si¬
de, blev jeg forhindret ved tvende Herrers Ankomst, som va¬
re af høy Byrd, og offentligen bekiendte sig til Bukke=Lauget;
deres Ærende var at føre Fruentimmerne hen til en Au¬
ction.
(Slutningen skal følge.)
