sidste Øyeblik, for at trøste deres Hierter, og bringe dem til at
bekiende den Misgierning, som de skulde lide for. Men det
blev ikke ved den Forhaanelse, som vederfores mig ved Gal¬
gen. Der er i York, Mr. Fitz=Adam, ligesaavel som i Lon¬
don, Spottefugle imod Præsterne; og jeg forsikkrer eder, paa
mit Embedes Sanddruhed, at jeg næsten aldrig efter den Tiid
gik igiennem Gaderne der i Byen, uden at blive hilset med det
Naun af den halv=hængte Præst.
Tiden havde neppe formindsket denne Forhaanelse, før¬
end der mødte mig endnu et verre Tilfald. Jeg var saa ulyk¬
kelig at sende et Advertissement til Avis=Skriveren, af dette
Jndhold: At dersom et vist ungt Fruentimmer. (som da, end¬
skiønt jeg ikke vidste det, var den naunkundigste Skiøge i Lon
don, og holdt et Caffee=Huus i Covent=Garden) vilde mel
"de sig hos Velærværdige Hr. W. B. (hvilket var jeg selv,
og mit Naun trykt med fulde Bogstaver) i Giæstgiver=Huu¬
set i Holbourn, som kaldes den Blaa Orne, da kunde hun
faae Efterretning om noget, som skulde være hende til stor
Gaun.
Anledningen til dette Advertissement var egentligen den¬
ne: Det ommeldte unge Fruentimmer havde tilforn tient i
York, og var blevet skammeligen og ugudeligen forført af hen¬
des Herre, da denne faa Aar derefter skulde døe, og følte den
yderste Fortrydelse over saa syndig en Gierning, vilde hand
gierne giøre dette ulyksalige Creatur all den Erstatning, som
var i hans Ævne, ved at levere hemmeligen i mine Hænder
et hundrede Pund, som jeg skulde betale til hende efter hans
Død; og saasom hand formodede at hun var i nogen ringe
Tieneste i London, saa besværede hand mig høyt og helligen at
jeg vilde opsøge hende og give hende disse Penge.
