re=Buk iblant dem alle vilde giøre sig Betænkning over at sid¬
de i en offentlig Stue i et Hore-Huus, imellem et par Ho¬
rer, uden at slaae Dørren i Laas.
En høy Latter, som det gandske Sælskab døvede mig
med, forhindrede mig at tale denne unge Herre til saaledes som
hand, efter mine Tanker, fortiente; men Fruentimmernes
Tale og Opførsel imod disse Herrer, og deres grove og usøm¬
melige Giækkerie baade med mig og min Dragt, aabnede mi¬
ne Øyne til at see hvor og hos hvem jeg var. Jeg løb ud med
den største Hast, og næste Morgen reed jeg gandske tiiligen
bort til York; men ved den ovenmeldte unge Herres Fliid var
min Historie kommet der førend jeg; og jeg blev udleet af Halv¬
deelen af mine Bekiendtere, fordi jeg havde paataget mig den
Møye og Omkostning at reyse til London for et par Horer, da
jeg maatte ufeylbarligen have vedst, at en heel Snees af dem
i York vilde med Glæde have været mig til Tieneste for Halv¬
deelen af Pengene.
Det var forgæves at jeg vilde beviise min Uskyldighed ved
at fortælle den heele Historie; Jeg var nu anden gang blevet
gjordt latterlig, og mit Embede uden Kraft paa det Sted hvor
jeg levede, ved det jeg nøye havde efterkommet min Pligt, i at
tage helligen i agt en døende Vens sidste Begiæring.
Jeg forlod York strax efter denne sidste Fortred, og blev
recommenderet, omendskiønt med nogen Vanskelighed, til et
Capellanie i Lincolns Grevskab. Her levede jeg lyksaligen i
en temmelig Tiid, og Herremanden der i Sognet vilde stedse
have mig hos sig. Hand var en vældig Jæger, trofast i hans
Venskab, bitter i hans Vrede, og uforsonlig imod Krybe¬
Skytter. Nu hændte det sig, at omtrent fra den Tiid af da
jeg kom der til Sognet, bleve Harene i denne Herres Dyre¬
