Hauge og paa Landet der omkring saa skammeligen bortrøve¬
de, at et hvert Menneske var ophidset imod og besværede sig
over Tyven. Hvad mig selv angaaer, da saasom jeg agtede
det min Pligt at opdage alleslags Skielmsstykker, og tog alle
Leyligheder i agt, hvorved jeg kunde udvise min Taknemme¬
lighed imod min Velynder, saa gik jeg ud tiilig og silde for at
finde denne Midnat=Røver. Omsider fandt jeg det jeg søgte,
og greeb ham i Gierningen da hand lagde sine Snarer, og
hvem skulde det være uden min Velgiørers egen Jæger! Den¬
ne uforskammede Karl, som saae sig saaledes røbet, var saa
listig at hand raabte Tyv førend jeg; og i det samme greeb mig
ved Halsen, og slæbte mig, saa silde som det var, til hans
Herres Huus. Jeg blev virkeligen saa forbauset over hans
forhærdede Frækhed, at jeg hørte mig selv anklaget, uden at
have Magt til at tale; og til ydermeere Beviis paa min Skyld,
blev der fundet, da man randsagede mig, en stor Deel Staal¬
Traad og andre Ting, hvilke man læt kunde see hvad de
skulde bruges til, og som min ugudelige Anklager havde under¬
fundigen puttet i min Lomme, da hand førte mig til min
Dommer.
For at være saa lidet vidtløftig som jeg kand, jeg blev sat
i Fængsel, forhørt og overbeviist Gierningen; og efter at jeg
havde udstaaet Lovens yderste Strenghed, var jeg omsider nødt
til at søge Skiul i London, for at undgaae tusende Forsmædel¬
ser, som man tilføyede mig paa Landet.
Dersom jeg skulde omstændeligen opregne alle de Fortræ¬
deligheder, som have mødt mig i London, da vilde det ikke faae
Rum paa eders Blad; jeg skal derfor alleneste fortælle eder
hvad der hændtes mig i denne sidstafvigte Nat.
Klokken var over tolv da jeg gik hiem fra en syg Ven,
