som jeg havde besøgt. Da jeg kom ned ved Stranden, hørte jeg,
ikke langt fra mig, Lyden af Slag, og Skriig af et Fruentim¬
mer. Jeg skyndte mig derhen, og blev strax vaer et meget vak¬
kert ungt Qvind=Menneske paa sine Knæ, som bad en Soldat
om Naade; men dennes forbistrede Aasyn og opløftede Pry¬
gel udviiste at hand ikke havde i sinde at beviise hende nogen.
Den allmindelige Menneskelighed, saavelsom Erindring af
min Pligt, dreve mig til at holde paa denne barbariske Mand
og at giøre ham mine Forestillinger. Virkningerne af disse
Forestillinger vare disse, at jeg strax efter fandt at jeg laae paa
Jorden, ligesom opvakt af en Besvimmelse, og at mit Hoved
var blodigt, mit Legeme forslaaet, og mine Lommer udplyn¬
drede, og at Soldaten og hans Frue vare ingensteds at finde.
Ahal Mr. Fitz=Adam, dersom dette havde været den
eeneste Ulykke i denne Nat, da vilde jeg endda gaaet fornøyet
hiem; men jeg havde endnu en haardere at udstaae. Jeg gik
og trøstede mig selv dermed, at jeg havde handlet som en Chri¬
sten, ihenseende til disse skarns Mennesker; men i det samme
blev jeg atter forstyrret, da jeg hørte et høyt Raab af Tyve
og Mord, og strax derpaa fik at see en Mandsperson, som brø¬
des med tvende ilde udseende Karle. Hvor forslaaet og blodig
jeg end var, fløy jeg dog uden nogen Betænkning hen til hans
Bistand; og saasom jeg er føør og stærk, saa frelste jeg ham i
en Hast af deres Kløer; saa snart hand fandt sig i Frihed, be¬
nyttede hand sig gandske naturligen deraf, i det hand løb bort.
Jeg var nu i tvende Straten=Røveres Vold, som jeg antog
dem for, og de havde saa fast bemægtiget sig mig, at jeg kun¬
de ikke slippe fra dem. Men i det samme jeg vilde sige til dem,
at jeg var allerrede blevet udplyndret, fik jeg til min yderste
Forvirring at høre af dem, at de vare Rettens Betientere;
