Tom. havde ofte gjordt sig naunkundig som en Tve¬
kæmper; hans Samvittighed, som vi allerrede have meldt,
bebreydede ham i hans Yderste at hand havde dræbt en særde¬
les god Ven. Hand var engang ulykkelig i Kort=Spil; og
saasom hand var blevet ophidset ved hans Tab, og mistænkte
sin Modstander for at spille falskt, saa tog hand ham ved Næ¬
sen; følgeligen fodrede den anden ham ud. Hand skynder
sig hen til Kamp=Pladsen:- men hand bilder sig ind, at hans
Vens Aand følger efter ham, hvilken hand kort tilforn, paa
den samme vanhelligede Grund, havde opofret til den Afgud
Ære. Hand hører ham kalde - vend dig om, galne Men¬
neske, vend dig om og see paa mig. Du maae erindre hvor
uvilligen jeg mødte dig. Du tvang mig til at slaaes med
dig - og jeg var end og fornøyet dermed, at Seyeren faldt
paa din Side. Du skilte mig ved Livet i en lumpen Striid,
rover et uværdigt Creatur, som du ved din Tilbagekomst, da
edu havde dræbt din Ven, fandt i en andens Arme. Det
var Ære, som bragte dig til at igiennembore en Vens Hier¬
te, som du elskte; Den samme Ære byder dig nu at give
en Karl, som du foragter, Leylighed til at giengielde og hæv¬
ne den Uret du har gjordt mig. Hvilken Daarlighed er det
at overgive dit Liv i en Ludrings Vold, som du har mistænkt
for at hand har allerrede berøvet dig dine Midler?- Men
faer kun fort, og lad din Død befrie Verden fra et Udyyr,
som er fortvilet nok til at sætte sit eget Liv i vove, og ugudelig
nok til at tragte efter en andens. Det hændte sig, imid¬
lertiid, at Tom. behøvede ikke saadan en Paaminder, saa¬
som den Person, hvilken hand gik ud at møde, befandtes at
