af en Drøm, hand skiulte sit Ansigt af Skamfuldhed, og bøye¬
de sig ned til Jorden. Gienvordigheds Søn, sagde Omar,
hvo er du, og hvad fattes dig?. Mit Naun,, svarede den
Fremmede, er Haszan, og jeg er født og boer i denne Stad;
Modgangens Engel har lagt sin Haand paa mig; og den u¬
lyksalige, som dit Øye har Medynk over, kand du ikke hielpe.
At hielpe dig, svarede Omar, kommer Ham alleene til,
af hvilken vi skulde med Ydmyghed tage baade imod godt og
ondt; dog skiul ikke dit Levnet for mig; thi den Byrde, som
jeg kand ikke borttage, maae jeg i det mindste giøre dig dygtig
til at bære. Hassan fæstede sine Øyne paa Jorden, og
blev i nogen Tiid taus; derpaa drog hand et dybt Suk, saae
op paa Eremiten, og saaledes opfyldte hans Begiæring:
Det er nu sex Aar siden, at vor mægtige Herre, Caliph
Almalic, hvis Hukommelse være velsignet, kom først hem¬
meligen for at tilbede i denne hellige Stads Tempel. De
Velsignelser, som hand bad af Propheten, var hand, som
Prophetens Statholder, flittig til at uddeele, naar hand der¬
for havde forrettet sin Andagt, gik hand omkring i Staden,
vederqvægende de Elendige og Bedrøvede, og forhindrende Un¬
dertrykkelse; Enken smiilede under hans Beskyttelse, og Al¬
derdommens og Barndommens Skrøbelighed blev understøt¬
tet ved hans Gavmildhed. Jeg, som frygtede ikke for noget
ondt, uden for Sygdom, og ventede intet meere Gode end mit
Arbeydes Belønning, sad og sang ved mit Haandverk, da
Almalic kom ind i min Boelig. Hand saae sig rundt om¬
kring med et smiilende Velbehag, og fandt at omendskiønt den
var ringe, var den dog næt og reen, og at omendskiønt jeg var
fattig, syntes jeg dog at være fornøyet. Saasom hand var
klædt i en Pillegrints=Dragt, saa skyndte jeg mig at tage imod
