ham og giøre ham til gode efter min Ævne, og min Munter¬
hed tog heller til end formindskedes ved hans Nærværelse. Ef¬
ter at hand havde drukket lidet Caffee, giorde hand mig man¬
ge Spørsmaal, og omendskiønt jeg altid ved mine Svar stræb¬
te at opmuntre ham til Lystighed, saa mærkte jeg dog at hand
blev tankefuld, og betragtede mig med en mild dog stadig Agt¬
somhed. Jeg tænkte at hand havde nogen Kundskab til mig,
og derfor spurte ham om hans Fæderneland og hans Naun.
Haszan. sagde hand, jeg har opvakt din Nysgierrighed,
og den skal blive stillet tilfreds; hand som nu taler med dig, er
Amalic, som regierer over de Troende, hvis Sæde er paa
Thronen i Medina, og hvis Fuldmagt er her oven fra.
Disse Ord forfærdede mig saaledes at jeg ikke kunde tale, om
endskiønt jeg havde nogen Tvil om deres Sandhed; men
Amalic slog sin yderste Kiortel til side, hvorved hand lod mig
see sin besynderlige Vest, og satte det Kongelig Signete paa
sin Finger. Jeg sprang da op og vilde kaste mig ned for ham,
men hand forekom mig, og sagde: Hasan, lad blive; du er
større end jeg, og af dig har jeg paa engang lært Ydmyghed
og Viisdom. Jeg svarede: Driv ikke Spot med din Tie
ner, som er kun en Orm for dig; Liv og Død ere i din Haand,
og Lyksalighed og Elendighed ere din Villies Døttre. Has¬
san, svarede hand, Jeg kand ikke paa anden Maade give
Liv eller Lyksalighed, end ved at ikke tage dem bort; du er selv
i den Stand, at min Godhed ikke kand strække til dig, og du
besidder en Lyksalighed, som jeg kand hverken meddeele eller
opnaae. Min Magt over andre opfylder mit Bryst med en
stedsevarende Bekymring og Angest; og dog strækker sig den¬
ne min Magt over andre alleneste til deres Laster, hvad hel¬
"ler jeg vilde belønne eller straffe. Ved min Bue=Streng kand
