jeg tvinge Vold og Sviig; og ved at meddeele Magt, kand
jeg forfløtte Gierrigheds og Ærgierrigheds umættelige Ønsker
fra en Ting til en anden; men ihenseende til Dyden, da er
jeg afmægtig; dersom jeg kunde belønne den, da vilde jeg be¬
lønne den i dig. Du er fornøyet, og har derfor hverken Gier¬
righed eller Ærgierrighed; at ophøye dig, vilde giøre Ende paa
dit Livs Eenfoldighed, og formindske den Lyksalighed, som jeg
har ikke Magt til enten at forøge eller vedligeholde. Der¬
paa stod hand op, og efter at hand havde befalet mig at
jeg skulde ikke aabenbare hans Hemmelighed, gik hand fra
mig.
Saa snart jeg var kommet til mig selv igien af den For¬
virring og Forfærdelse i hvilken Caliphen forlod mig, begynd¬
te jeg at fortryde, at jeg ved min Opførsel havde forhindret
hans Gavmildhed og Naade; og jeg beskyldte denne Munter¬
hed for Daarlighed, som var en Følge af Armod og Arbeyde.
Jeg græmmede mig nu over min ringe Stand, som jeg ved min
forrige Følesløshed nu maatte fremdeles blive udi; jeg forsøm¬
te mit Arbeyde, efterdi jeg foragtede Belønningen; jeg fordrev
Dagen i Ørkesløshed, og med at optænke romanske Anslag for
at faae igien de Fordeele, som jeg havde tabt; og om Natten,
i stedet for at falde hen i den søde og forfriskende Søvn, af hvil¬
ken jeg pleyede at staae op med ny Helbred, Munterhed og
Kraft, saa drømte jeg om prægtige Klæder, om mange Op¬
vartere, om Hauger, Palatser, Gildinger og Fruentimmer,
og opvaagnede alleeneste for at fortryde at disse Koglerier vare
forsvundne. Min Helbred blev omsider svækket ved mit Sinds
Urolighed; jeg solgte alt mit Boeskab for at have noget at op¬
holde Livet med, og beholdt alleneste en Matras, paa hvilken
jeg undertiden laae fra en Nat til en anden.
den
