J den første Maaned i det næstfølgende Aar kom Cali¬
phen igien til Mecca, ligesaa hemmeligen, og i samme Æren¬
de. Hand havde endnu engang Lyst til at see den Mand, hvil¬
ken hand betragtede som den der drog Lyksalighed af sig selv.
Men hand fandt mig, ikke siungende ved mit Arbeyde, ikke rød
af Sundhed, ikke levende af Fornøyelighed, men bleeg og ned¬
slaaet, siddende paa Jorden, og tyggende Valmue=Frøe, hvil¬
ket hialp til at opfylde min Indbilding med Forestillinger og
Drømme om den Høyhed og Herlighed, som jeg ikke havde
men ønskte. Hand kom ind, og hans Ansigt udviiste en Slags
fornøyelig Længsel, hvilken, i det Øyeblik hand saae mig, blev
forvandlet til en Blanding af Forundring og Medynk. Jeg
havde ofte ønsket at faae endnu engang Leylighed til at tale med
Caliphen; men jeg blev forvirret ved hans Nærværelse, ka¬
stede mig ned for hans Fødder, lagde min Haand paa mit Ho¬
ved, og blev maalløs. Haszan, sagde hand, hvad kand
Du have tabt, hvis Riigdom var dine egne Hænders Ar¬
beyde, og hvad kand have gjordt Dig sorrigfuld, hvis Glæ¬
des Kilde var i Dit eget Bryst, hvad ondt er vederfaret dig?
Tael, og dersom jeg kand borttage det, da er du lyksalig.
Jeg blev nu opmuntret til at see op, og jeg svarede: "Lad min
Herre tilgive sin Tieners Formastelse, som vilde heller stedse
blive stum, end fremføre en U-Sandhed. Jeg er blevet ulyk¬
salig ved at have tabt det, som jeg aldrig eyede; Du har op¬
vakt Ønsker, som jeg vel ikke er værdig til at Du skulde fyl¬
destgiøre, men hvorfor skulde det tænkes, at hand som var
lyksalig i en nedrig og fattig Stand, vilde ikke blevet gjordt
meere lyksalig ved Høyhed og Riigdom?
Da
