Fornøyelser med Græmmelse; og medens jeg sukkede midt i
Overflødighed, hvilken jeg kunde ikke forlade, endskiønt den be¬
sværede mit Liv, blev den pludseligen taget fra mig.
Almalic, midt i hans Riges Herlighed, og i hans Livs
fulde Kraft, døde pludseligen i Baddet; saaledes, veed du,
var den Skiæbne, hvilken den Almægtige havde skrevet paa
hans Hoved.
Hans Søn Aububekir, som efterfulgte ham paa Thro¬
nen, var blevet ophidset imod mig, ved nogle som ansaae mig
baade med Foragt og Avind; hand tog pludseligen min Pen¬
sion fra mig, og befalede at jeg skulde drives ud af Palatset;
hvilken befaling mine Uvenner efterkom med saa stor Streng¬
hed, at jeg inden tolv Timer befandt mig paa Gaderne i Me¬
dina, fattig og venneløs, underkastet Hunger og Forhaanelse,
da jeg nu var blevet vant til Overdaadighed og Hoffærdighed.
O! lad ikke dit Hierte foragte mig, du som Forfarenhed har
ikke lært, at det er Elendighed at miste det, som det er ikke Lyk¬
salighed at eye. O! at for mig denne Lærdom havde ikke væ¬
ret skrevet paa Forsyynets Tavler! Jeg har vandret fra Mec¬
ca til Medina, men jeg kand ikke flye fra mig selv. Hvor ad¬
skillig er den Stand i hvilken jeg har været sat! Erindring af
dem begge er bitter, thi jeg kand hverken faae den enes eller den
andens Fornøyelser igien. Da Hazzan havde saaledes endt sin
Historie, slog hand sine Hænder tilsammen, saae op til Him¬
melen og brast i Graad.
Omar biede indtil denne hæftige Bevægelse var forbi,
derpaa gik hand hen og tog ham ved Haanden, "min Søn,
sagde hand, meere er der endnu i din Magt, end Almalic
kunde give, eller Aububekir kunde tage bort. Dit Levnets
Lærdom har Propheten i Naade beskikket mig til at for¬
kle
