ind i hans ømme Tindinger. Der staae Disciplerne, i den
grønne Indhægning, og giøre en Kreds runden om de Jnstru¬
menter, hvormed deres store Øverste blev piint. De staae i
en tæt Slagt=Orden, og synes alle at være trofaste Tilhæn¬
gere, der have fattet den kække Slutning, enten at forsvare
deres HErre til det alleryderste, eller og ved en priiselig Død
at falde ved hans Side. O at de i deres Forhold havde givet
saadanne Prøver paa deres Jver og Troeskab, som deres sta¬
dige Postyr og kække Anseelse synes at love! Men, ach!
hvad er menneskelig Standhaftighed, naar den sauner Bi
stand oven fra, andet end en forsvindende Dunst? Hvad er
enhver Helgen, naar hand ikke understøttes ved den mægtige
Naade, andet end en skammelig Forræder?
Giv Agt paa den Gloria, som er afbildet i Straaler af
Keyserlig Purpur. Men ah! hvor udygtige ere disse Traade,
skiønt spundne af Sommerens fiineste Haand, skiønt farvede
i Sneen, eller dyppede i Himmelen, til at forestille hans men¬
neskelige Naturs ubesmittede Ypperlighed, eller hans Gud¬
dommelige Naturs u-udsigelige Majestæt! Den meest levende
Samling af Farver, naar den lignes derimod, falmer hen til
en ubetydelig Mathed; de allerbehageligste Virkninger af Lyys
og Skygge, ere ikke alleeneste blot Kladderie, men et gand¬
ske Intet.
Jblant alle de Skiønheder, som skinne i Soel-virkede
Klæder, og nippe af den Sølv=perlede Dug, har denne, i mi¬
ne Tanker den ædelste Betydning, om ikke den smukkeste An¬
seelse. Skulde de alle gaae igiennem Mynstring, og deres
Fortrin bestemmes ved min Dom, da vilde jeg ikke i et Øye¬
blik betænke mig. Dette elskelige Blomster maae beholde Pri¬
