nen kommer med sine Skygger, da lader det arme Blomster
Hovedet hænge, og folder sine Blade tilsammen; det sørger
den gandske Nat, ligesom en fortabt Elsker, for Lysets Fra¬
værelse. Men aldrig saa snart aabner Guds Forsyyn Mor¬
genens Øyenlaage, førend det strax vender sig til sin Kiærlig
heds Øyemeed, sleege og smiggrer for den heele Dagen, og la¬
der sin skinnende Allerkiæreste ikke komme sig af Syyne, saa
længe den er oven over Horizonten. Om Morgenen kand
J see at det vender sin gyldene Barm mod Østen; om Midda¬
gen seer det op ad til den høye Himmel; og om Aftenen følger
det den samme trækkende Kraft til Vesten.
Sandeligen, Naturen er en Bog, og et hvert Blad er
riigt paa hellige Erindringer. For et agtsomt Gemyt bli¬
ver Haugen en Prædikant, og dens blomstrende Jndvaa¬
nere blive saa mange levende Prædikener. Hvor opmuntren¬
de et Mønster, hvor herlig en Lærdom have vi Her!
Saaledes maae HErrens igienløste see op til JEsum (t), og
blive deres Elskelige liig. Lad os alle blive Soel-Blomster,
(om jeg saa tør sige) for Retfærdighedens Soel. Lad vore
Passioner stige og falde, vende sig hid eller did, ligesom hans
Ord foreskriver, eller hans hellige Exempel leeder os. Lad
os saaledes beqvemme os baade efter hans befalende og hans
forsynlige Villie, som Voxet dannes efter det indtrykte Segl;
eller som dette forelskede Blomster vender sig efter den skinnende
Stierne, som skaber Dagens Lyys for os.
J enhver Velsignelse og Fornøyelse, som du nyder, min
opmærksomme Christen, see op til JEsum; tag derimod som
en Gave af hans Kiærlighed, der er kiøbt ved hans smerteful¬
(*) Ebr. 12. 2.
