og ivrigen fortsætte deres Arbeyde paa de blomstrende Træer.
Jeg meener Bierne; det Sælskab af Chymister! Hvilke Na¬
turen har meddeelt den rare og dyrebare Hemmelighed, at be¬
riige sig selv uden at giøre andre fattige. Som uddrage den
nydeligste Sirop af enhver vellugtende Urt, uden at beskadi¬
ge dens Væsen, eller formindske dens Lugt. Jeg giver saa
meget meere Agt paa disse snilde Arbeydere, efterdi jeg vilde
gierne giøre dem til mit Mønster. Medens den buntede Som¬
mer=Fugl flagrer omkring med sine malede Vinger, og nipper
en liden indbildt Fornøyelse, alleneste for det nærværende Øye¬
blik. Medens den mørke Ædderkop, med en meere skadelig
end forfængelig Fliid, bereeder sine listige Garn til Forder¬
velse, eller suer Forgift endog af de sundeste Planter. Da er
dette forsynlige og huuslige Folk viiseligen omhyggelig for at
legge op for den tilkommende Tiid, og at sanke et overflødigt
Og O! at
Forraad af de meest balsamiske Liggendefæ.
disse Betragtninger maatte dybt indprentes i min Siæl! O at
GUD, som indgav mig enhver Himmelske Tanke, vilde naa¬
digen forvandle den til en fast og uryggelig Grund=Regel; til
at bestemme alle mine Tilbøyeligheder, og at indrette min
gandske Opførsel; da skulde jeg af de samme Blomster sanke
Fordeele, der ere langt dyrebarere end eders gyldene Forraad,
J vindskibelige Kunstnere. Jeg skulde og gaae hiem beladt
med den kosteligste Honning og det herligste Bytte, omendskiønt
jeg brækker ikke et Blad, eller kalder et eneste Blomster mit
eget.
