hans Handtering og Formue, der beløb sig med vis udstaaen
de Giæld og reede Penge til fire tusende Pund.
Min Moder, som havde aldrig gandske forvundet sin
Hierte=Sorg over den Vanære, som hendes Søn Ptolemæus
var kommet i, døde strax efter min Farbroder, og min Fader
fulgte hende nu i Sommer, efterladende mine Søstre ingen
anden Arv end deres Naune, hvilke, til min store Sorg, hav¬
de ikke været saa gandske gangbare i Verden, at de kunde leve
deraf. For at være saa kort som jeg kand, saa fik jeg dem alle
paa Halsen, og det lader som de ville blive hos mig saa længe
jeg lever. Men Ulykken er denne, at, dersom jeg vil ikke lade
mine Søstre sulte ihiel, maae jeg selv blive en Staader; thi
de Omkostninger de forvolde mig, og det Intet de giøre, vil
ikke tillade mig at holde det ud. Ved deres Klædedragt, de¬
res Naune, og det fornemme Væsen som de give sig, er jeg
bleven latterlig iblant alle mine Bekiendtere. Min Hustrue,
som er en meget jævn og brav Kone, og hvis Naun er Amey,
have de døbt om og kaldet Amalia; og min lille Datter, som
er et Aar gammel, maae ikke længer hede Maren, men Ma¬
ria. De klamres ideligen tilsammen om deres Naune, hvil
ket der er det største og ypperligste; og efterdi den ældste Søster
har to og de andre kun et, saa have de overlagt med hinanden
at berøve hende dem begge, og næsten at brække hendes Hier¬
te, i det de kalde hende Jomfrue Laycock.
Jeg
