Af?
et har været min Maade, siden jeg blev gammel, at tillade
mig selv nogle smaa Friheder, hvilke jeg aldrig tog i min
Ungdom. Jblant andre er denne at tage en lille Middags
Søvn, hvilket jeg faldt paa i mit femte og halvtredsindstiu¬
gende Aar, og har holdt derved i disse sidste tre Aar. Paa
denne Maade haver jeg en dobbelt Morgen, og staaer op tven¬
de gange om Dagen frisk og munter til mine Betragtninger.
Det hænder sig meget lykkeligen for mig, at nogle af mine Drøm¬
me have været lære =riige for mine Landsmænd, saa at jeg
kand siges at sove, saa vel som at vaage, for det almindelige
Beste. Jeg pønsede i Gaar paa den Beretning, som jeg al¬
lerrede har meddeelt mine Læsere om Trophoniuss Hule.
Jeg var ikke snarere faldet i min sædvanlige Slummer, før¬
end jeg drømte, at denne Hule var blevet min Eyendom, og
at jeg udgav en offentlig Efterretning om dens Kraft, indby¬
dende alle og enhver til den, som havde Lyst til at være alvor¬
lige i deres øvrige Leve Tiid. En stor Mængde indfandt sig
strax hos mig. Den første, som gjorde Forsøg derpaa, var en
Pikkelhering, som blev mig overleveret af en Freds=Dom¬
mer i Naboelauget, for at bringe ham fra saadan en rygges¬
løs Levemaade. Den stakkels Pikkelhering havde ikke gaaet mee¬
re end engang omkring i den, førend hand kom ud af Hulen, li¬
gesom en Eremit af sin Hytte, med en bodfærdig Miine, og en
meget bedrøvet Anseelse. Derefter førte jeg derind en ung latter¬
fuld Gæk, og da hand kom ud igien, spurte jeg ham smilende,
