fordrive deres Lystighed; hvorpaa jeg lod en heel Flok af dem
gaae ind i Hulen, hvilke, efter at de havde beseet Stedet, kom
ud igien i meget god Orden, og saae gandske Engelsk ud.
Derefter førte jeg en Hollænder derind, som havde stor Lyst
til at see Kielderen, som hand kaldte den; men jeg kunde ikke
mærke, at den havde gjordt nogen Slags Forandring hos ham.
En Acteur, som havde vundet stor Berømmelse i ly¬
stige Ruller, sagde til mig, at hand havde en stor Lyst til at
forestille Alexander den Store, og hand meente, at hand
skulde giøre sin Sag meget vel, dersom hand kunde faae to eller
tre latterfulde Træk udstrøget af hans Ansigt; hand giorde da
et Forsøg og gik ind i Hulen, men fik derved saadan en alvorlig
Miine, at jeg er bange for at hand vil herefter ikke blive be.
qvem til at spille nogen Rulle, uden Timon i Menneske¬
Haderen, eller en stunl Person i en Sørge=Stue.
Derpaa lukbøe jeg en hierneløs, fantastisk Borger der¬
ind, for at gøre ham skikket til at blive Raadmand. Efter
ham fulgte en ung ryggesløs Jurist, som blev bragt til mig
af hans Bestemoder; men til hendes store Sorrig og Forun¬
dring kom hand ud en Qvæker. Da jeg fandt mig omrin¬
get af en stor Mængde af Fritænkere og Religions=Spot¬
tere, som giorde sig lystige over de andres ærbare Miine og
tankefulde Anseelse, som havde været i Hulen, saa stødte jeg
dem ind allesammen, en efter den anden, og lukkede Døren til
efter dem; da jeg aabnede Døren igien, saae de allesammen
ud, som de vare blevne overmaade forskrækkede, og gik bort
med Strikker i Hænderne hen til en Skov, som man kunde see
ved
