ved Hulen. Jeg mærkte at de kunde ikke fordrage sig selv i de¬
res første alvorlige Tanker; men saasom jeg vidste at disse vil¬
de snarligen bringe dem til en bedre Sinds Beskaffenhed, saa
overgav jeg dem til deres Venners Varetægt, indtil denne lyk¬
salige Forandring var virket hos dem.
Den sidste som blev bragt til mig, var et ungt Fruen¬
timmer, hvilket, saa snart hun saae mit korte Ansigt, brast
i saadan en umaadelig Latter, at hun maatte holde sig i Sider¬
ne, alt saa længe hendes Moder talte med mig. Derpaa faldt
jeg den gamle Matrone ind i Talen, tog hendes Datter ved
Haanden og sagde: Madam, vær saa god og træd ind i mit
Cabinet, imedens eders Moder fortæller mig eders Sag.
Derpaa førte jeg hende ind i Hulen; imidlertid bad Moderen
mig om Forladelse for Pigens grove Uhøflighed, og sagde til
mig, at hun ofte begegnede hendes Fader og de alvorligste af
hendes Paarørende paa samme Maade; at hun vilde sidde og
fnise og lee med hendes Med=Søstre fra den ene Ende af en
Tragoedie til den anden; ja at hun vilde undertiden briste i Lat¬
ter midt i en Prædiken, og faae den heele Forsamling til at
stirre paa hende. Moderen vilde fare fort, da det unge Fruen¬
timmer i det samme kom ud af Hulen med en ærbar Anseelse,
og neyede dybt for os. Denne Pige var saa overmaade ly¬
stig, at hendes Besøgelse hos Trophonius havde alleneste
bragt hende til en meere end sædvanlig Anstændighed i hendes
Opførsel, og giordt et vakkert ærbart Fruentimmer af hende.
Efter at jeg havde forrettet utallige Cuure, saae jeg mig om
kring med stor Fornøyelse, og blev vaer, at alle mine Patien¬
ter vandrede omkring for sig selv, i en meget tankefuld og dyb¬
