og Sørge =Aaret blev fordrevet med at holde af os, med at trø¬
ste og undervise os, med at berømme min Faders Dyder, med
at love en ævig Høyagtelse for hans Hukommelse, og med at
give os daglige Prøver paa saadan en moderlig Kierlighed,
som Taknemmelighed vil ikke lætteligen tillade mig at for¬
giætte.
Men da denne sørgelige Lyksaligheds Tiid var forløbet,
og min Moder lod sig igien see uden Sørge=Klæder, saa be¬
gyndte hendes Fruentimmer=Bekiendtere at sige til hende, (hvad
deres Aarsager end maae have været) at det var nu Tiid at le¬
ve ligesom andre i Verden: et kraftigt Argument, som bliver
siælden brugt til et Fruentimmer uden Virkning. Frøken
Giddy fortallte hende ideligen hvad der tildrog sig i Byen, og
Mad. Gravely sagde til hende i Fortroelighed, og med stor
Kierlighed, at man begyndte offentligen at sige, at hun gjor¬
de alt for meget deraf, og drev sine Pligter som Enke og som
Moder alt for vidt; og at de fleeste af hendes Bekiendtere tænk¬
te om hende, at Haab om at faae en anden Mand var den san¬
de Aarsag, hvorfor hun udviiste saa stor Kierlighed for hendes
afdøde Mand og hendes Børn.
Venskab og Daarlighed vare meget tienstfærdige og an
vendte all Fliid for at forandre hendes Opførsel. Undertiden
forskrækkede man hende med Verdens Dadlen, undertiden op¬
muntrede man hende med Berømmelse. Man fortalte hende
om Dantse=Sælskaber, hvor andre skinnede, alleneste fordi
hun var fraværende; om nye Skue=Spil, hvor heele Byen
stimlede til, og om mange vittige Spotte=Gloser, hvorved
huuslig Flittighed blev gjordt foragtelig.
