Naar jeg kom hiem, i Friheds Dagene, blev jeg koldsin¬
digen modtaget, med en Anmærkning,, at denne Pige vil
snart blive et voxent Fruentimmer. Efter at jeg havde
været hiemme den sædvanlige Tiid, blev jeg sendt til Skolen
igien, og jeg hørte min Moder sige, da jeg reyste bort? Vel,
tnu skal jeg komme mig igien.
Efter sex Maaneder kom jeg hiem igien, og med den sæd¬
vanlige barnagtige Munterhed løb hun at omfanne min Mo¬
der; men hun forhindrede mig i det hun udbrød i Forundring
over min hastige og umaadelige Vext, sigende, at hun havde
aldrig seet nogen skyde saaledes i Veyret paa min Alder. Hun
var vis paa at andre Piger løb ikke saaledes op, og hun kunde
ikke lide at Børn skulde see ud som voxne Fruentimmer, førend
deres Tiid var. Jeg blev forvirret og gik bort, uden at høre
noget meere end dette:Ja, dersom J er vreed, Ma¬
dam Kirke=Spiir, saa kand J pakke eder bort.
Naar et Menneske har engang overtraadt Høfligheds
Regler, da er der kun lidet Haab tilbage, at hand igien vil
begegne os med Kiærlighed eller Anstændighed. Min Mam¬
ma holdt for, at den Fortrydelse, som jeg, i hendes Tanker,
havde ladet see mod hende, gav hende Aarsag til at fremture i
hendes Had imod mig, og den stakkels Jomfrue May=Træ
(thi dette Naun gav hun mig) blev aldrig nævnet eller talt til,
uden med en eller anden Talemaade, som udviiste Vrede eller
Mishag.
Hun havde dog endnu den Fornøyelse at klæde mig, li¬
gesom et Barn, og jeg veed ikke naar hun skulde have fundet
for got at forandre min Dragt, dersom jeg var ikke blevet be¬
