Dette Forsæt bliver stælden gandske frafaldet, omend
skiønt ikke altid sat i Verk med Kraft og Bestandighed; Den
Betragtning, som virkede det, kommer ofte igien; men den
kommer stedse igien med mindre Magt; Lyst til nærværende
Fornøyelser faaer Overhaand; Begiærligheden bliver ikke
længere tvunget; og al Stræben, for at forsikkre sig om en til¬
kommende Lyksalighed, bliver enten opsat til en meere beleylig
Tiid, eller man søger at udfinde nogle Midler til at stifte Sam¬
fund imellem de kiødelige Lyster og Dyden, og til at naae alt
hvad man haaber, uden at tabe noget af det man eyer. Saa¬
ledes bliver Udyd naturligen Vantroens Discipel; og den U¬
lyksalige, som tør ikke tragte efter en Christens heroiske Dyd,
hører med Begiærlighed efter enhver Jndvending, som giøres
imod den Løvs Gyldighed, af hvilken hand fordømmes, og
arbeyder forgæves paa at indføre en anden, som vil frikiende
ham; hand bruger mange Argumenter til at forsvare og und¬
skylde de naturlige Begiærligheder; hand lærer omsider at be¬
drage sig selv, og at give sit Samtykke til saadanne Meenin¬
ger, som hand dog i sit Hierte ikke troer; hand bilder sig ind
at være fuldkommen overbeviist om, at Dyd maae være
Lyksalighed, og derefter drømmer hand at Lyksalighed er
Dyd.
Disse Bedragerier, omendskiønt de vilde været umueli¬
ge paa den Tiid, da Hiertet var overbeviist og sat i Skræk,
blive dog meget læt satte i Verk, naar den er forbi, og de hiel¬
pe meget til at forhindre, at den ikke skal komme igien. Det
er og neppe mueligt, at den skulde komme igien med den sam¬
