me Magt; thi den Kraft, som den havde formedelst at den
var ny, er udtømmet i det første Anfald. Der ere imidler¬
tiid nogle Tilfælde, som fornye saadan Skræk, og det slaaer
siælden feyl, at de jo og fornye det forrige gode Forsæt; naar
en Ven, en Paarørende, en Hustrue døer, da er det ude med
den Trøst og det frække Mood, som spitsfindige og forføriske
Argumenter kand give; det Øyeblik, som ophæver Fristelsens
Magt, giver Samvittigheden sin Kraft igien, og tillige ret¬
ter Forstanden. Hand, som har arbeydet paa, ved sine For¬
klaringer at omstøde de Pligter, som hand havde ikke Mood til
at øve, seer da hvor forfængeligt og forgæves hans Foretagen¬
de har været; hand bejamrer den Tiid, som er forbi, og be¬
slutter at benytte sig af den der er tilbage, men dersom hans
første Forsæt til Omvendelse har været uden Virkning, da
vil hand siælden fuldføre det andet; saasom hand har ikke nu
saa stærk en Følelse af den Fare, som virker dette Forsæt, saa
er og den bevægende Aarsag mindre, der skulde drive ham til
at sætte det i Verk; og saasom Begiærlighedens Magt bliver
større, ved det den er vant til at fyldestgiøres, saa bliver og
dens Modstand stærkere; den nye Overbeviisning slides af;
de Pligter, som findes at være ubehagelige, blive igien for¬
sømte som ufornødne; Siælen falder igien i sin forrige Sove¬
Syge, og jo større Faren bliver, jo mindre kand den føle no
gen Frygt.
Saaledes kand vi af naturlige Aarsager udleede det
Menneskes forfærdelige Tilstand, som seer sig tilbage, ef¬
