ders Jndførsel. For denne saa vel som adskillige andre lækkre
Spiiser maae vi takke Vest-Jndianernes ædelmodige og god¬
giørende Jver. Den ødsele Overdaadighed, med hvilken
Creoleren i Engeland skiuler sit Bord, bruger hand allene
ste som Folie, for at give de meere nydelige Amerikanske Ræt¬
ter større Anseelse. Hand giør sig en Ære og Fornøyelse der¬
af, at J skiøtter ikke om at spiise af de første, medens hand er
i Arbeyde med at legge for eder af den store Skildpade=Skall,
som staaer og ryger under hans Næse, og foraarsager ham
næsten saa utaaleligt et Slæb, som Slaverne i hans Plantagier
have. Men hand vilde heller døe i Arbeydet, end see at hans
Giæster, formedelst Mangel paa ordentlig Opvartning, skul¬
de smage en Mundfuld af nogen Mad, som var ikke ført over
det Atlantiske Hav.
Omendskiønt jeg har aldrig haft den Lykke at bivaane et
ret Creolisk herligt Giæstebud, og omendskiønt jeg kand ikke
berømme mine Landsmænd for deres Fliid i at efterfølge det;
saa skal jeg dog her give mine Læsere en gandske sandfærdig
Beretning om det eneste Skildpadde Giæstebud, som jeg no¬
gensinde har haft den Ære at bivaane.
Sidst i afvigte Sommer besøgte jeg en Ven her i Byen,
som, endskiønt hand er ingen Vest=Jndianer, lader komme en
stor Deel Skildpadder til sin egen Brug. Da jeg kom ind ad
den store Port, saae jeg strax at Væggene vare beklædte med
Skaller af dette Dyyr, hvilke vare hængte i stor Orden; jeg
stod saalænge og faldt i Forundring over deres Størrelse og
Mængde, at jeg blev ikke min Ven vaer, som kom over Gaar¬
