var bragt paa Bordet. Hun befalede strax at Skallen skulde
fløttes fra den øverste Ende af Bordet, sigende at hun kunde
ikke taale at lugte eller see den saa nær ved sig. Den blev da
strax borttaget til den anden Ende, og et par kogte Høns sat i
dens Sted; hvilket storligen smertede alle dem som sadde i hen¬
des Naboelaug, som saae med Længsel efter den, og indvortes
bejamrede, at de skulde nu ikke komme til at smage en god Bid
der af. Forgæves sendte de deres Tallerkener ned til den an¬
den Ende og begiærte deres Part; de Plyndrende, som vare
nu i Besiddelse af begge Skallene, hørte ikke efter eller bekym¬
rede sig om noget uden deres egne Begiærligheder, og førend
de havde stillet disse tilfreds var der ikke een, som vilde give agt
paa noget andet. Men imidlertiid, da deres ivrige og riven¬
de Graadighed havde i en Hast fortæret de beste Stykker, send¬
te de nogle af de grovere Deele op til deres Venner, saasom de
derved skaffede sig Rum til at søge efter andre lækkre Parter,
pralende imidlertiid med høy Røst deraf, at de havde ikke sendt
en god Bid til den øverste Ende af Bordet.
Da nu alt Kiødet var fortæret, og intet var tilbage und¬
tagen hvad der hængte ved Skallen, begyndte vor Vert, som
i all denne Tiid havde ikke sørget for nogen uden sig selv, at
bruge hans adskillige angtomiske Jnstrumenter; og medens
hand var i Arbeyde med at forskaffe sig selv meere, udbrød
hand i Berømmelse over Marven i Rygbeenet og dens Fiin¬
hed; hvilken hand beholdt for sin egen Mund, og hvis Ypper¬
lighed Sælskabet maatte troe paa hans Ord.
Da Giæsterne havde nu spiist al Saften og skrabet Skal¬
lene gandske reene, blev Dugen taget bort, og Viinen sat paa
