deres adskillig Tidsfordriv hver for sig, giøre Besøgelser hver
for sig, søge Sælskab hver for sig, ligge hver for sig, (og lige¬
som Manden og Konen i Væir=Huset) sees aldrig tilhøbe; ja
meere, dersom de ere meget fornemme, da har Fruen sin Huus¬
holding for sig selv. Derimod, om en Mand, der er efter Mo¬
den, har Kierlighed til et ugiftet Fruentimmer, da boe de i det
samme Huus, tage Deel i de samme Forlystelser, og tage alle
andre Poster i agt, som den stærkeste Forbindelse udkræver.
Det sikkerste Middel til at opløse saadan en Forening er Æg¬
teskab. Sir John Brute i Comoedien siger reent ud, at
dersom hand var giftet med et Oxehoved Rødviin, da vilde
hand faae Afskye dertil, saa snart hand tænkte paa at hand
var giftet dermed. Saaledes er, i Almindelighed, det blot¬
te Naun af Mand og Kone tilstrækkeligt til at udrødde al Kier¬
lighed; og det er kun en Dag eller to siden, at jeg hørte en
munter ung Herre, ligesindet som Sir John Brute, da
man bebreydede ham, at hand foragtede sin Kone for en Mai¬
tresse, og foreholdt ham, at Mand og Kone vare et Kiød,
svarede: at det var gandske sandt; men hvad Fornøyelse kun¬
de hand have i at røre ved sit eget Kiød? Disse Tiders Ægte¬
skab maae derfor heller siges at adskille end at forene Folk;
i det mindste, dersom Ægteskab nogensinde bringer Folk til¬
sammen for en Tiid, da er det alleeneste for des kraftigere at
skille dem ad.
Det maae vel kaldes en gemeen Vildfarelse, efterdi
ingen uden den gemeene Mand tænker saa, at Søndagen er
Den er, som Forfarenhed lærer os, en
en Hvile=Dag.
Dag til Forretninger for nogle, til Forlystelse for andre, men
