ligesaa. Jeg maatte ikke have en Skilling i Hænder, thi
hvorledes skulde jeg, stakkels Ting, vide at bruge Penge?
Hand tog et smukt Fruentimmer, af hans Slægt, i Huuset,
(som hand sagde) for at være min Huusholderske, og at regie¬
re mine Tienestefolk, thi hvorledes skulde jeg forstaae at styre
en Familie, og naar hun fik saa mange Penge, som hun vilde
have, hvilket var ikke meere end billigt for den Umag hun hav¬
de for mit Beste, saa maatte jeg ikke være saa dadlefærdig, og
bære Fortrydelse over den Fortroelighed og Venlighed, som
nær=paarørende lode see mod hverandre. Jeg var for stor en
Cujøn til at klamres, men ikke saa vankundigt et Barn, at
jeg kunde lade mig saaledes tage ved Næsen. Jeg har Fortry¬
delse over hans Foragt som jeg burde, og som de fleeste stakkels
taalige blindede Koner giøre, indtil det behagede Himmelen
at tage min Tyran fra mig, som efterlod mig fri Besiddelse af
miit eget Landgods, og tillige et stort Enke=Sæde. Min Ung
dom og mine Penge bragte mig mange Beylere, og adskillige
umagede sig for at vinde mit Hierte, imedens min Mand laae
i hans sidste Sygdom. Den Velbaarne Edward Waitfort
var een af de første, som meldte sig hos mig, efter et Fruen¬
timmers Tilskyndelse, som var hans Sødskende=Barn og min
fortroelige Veninde, og som vedste paa en prikke alt hvad jeg
eyede. Mr. Waitfort er en meget behagelig Mand, og en¬
hver vilde lide ham ligesaa vel som hand lider sig selv, dersom
de ikke tydeligen saae, at all hans Høyagtelse og Kiærlighed
er henvendt til saadan en Person, som det er umueligt at blive
Mester over. Jeg meener ham selv. Hand tvilede aldeles
ikke om, at jeg skulde blive hans Kone inden fire eller fem Maa¬
neder, og begyndte at vise sig saa rolig og sikker angaaende min
Persons Besiddelse, at min Hovmod blev stødt derover, og
derfor vilde jeg ikke vise ham bort; tvert imod, af bare Ond¬
skab, hørte jeg hans første Kiærligheds Erklæring med saa me¬
