Bie=Kuben.
No. 179.
Tiisdagen den 5 Junii 1759.
Af the Rambler. No. 102.
L¬
ivet, siger Seneca, er en Reyse, i hvis Fremgang vi ide¬
ligen see nye Forandringer; først forlade vi Barndom¬
men bag efter os, dernæst Ungdommen, siden de moed¬
ne Manddoms Aar, endeligen den bedre og behageligere Deel
af Alderdommen. Da jeg læste dette Sted, opvakte det hos
mig en Mængde Betragtninger over Menneskets Stand, over
hans Ønskers u-ophørlige Ustadighed, over den Forandring,
som efter haanden skeer hos ham, ihenseende til alle udvortes
Ting, og over den Skiødesløshed, med hvilken hand flyder
frem paa Tidens Strøm. Midt i disse Betænkninger faldt
jeg i en Slummer, og gandske pludseligen bleve mine Øren
opfyldte med Bulder af Arbeyde, med Raab af Munterhed,
med Skriig af Forskrækkelse, med Susen af Vinde og Brusen,
af Vande.
