lidet Stykke fra sig. Det syntes at være fuldt af Klipper og
Vand=Hvirveler; thi mange sank uformodentligen, naar de
gik for Vinden med fulde Seyl, og dreve Spot med dem, som
de vare komne forbi. Ja Farerne vare saa mangfoldige, og
Mørket saa tykt, at ingen Varsomhed kunde forskaffe Sikker¬
hed. Dog vare der mange, som ved falske Efterretninger for¬
førte deres Efterfølgere i Vand=Hvirvelerne, eller med Vold
dreve dem, som de fandt i deres Vey, imod Klipperne.
Strømmen var uforanderlig og uovervindelig; men
omendskiønt det var umueligt at seyle imod den, eller at vende
tilbage til det Sted, hvor man engang var kommet forbi; saa
var den dog ikke saa hæftig, at der jo gaves Leyligheder til at
viise Færdighed og Frimodighed; thi, endskiønt ingen kunde
vige tilbage fra Faren, saa kunde de dog ofte undvige den ved
at styre afsides derfra.
Det var imidlertid ikke meget sædvanligt at styre med
megen Omsorg eller Forsigtighed; thi enhver syntes ligesom
ved en almindelig Forblindelse, at agte sig selv sikker, omend¬
skiønt hand hvert Øyeblik saae sine Staldbrødre siunke runden
om sig; og Bølgerne havde ikke saa snart sluttet sig til over
dem, førend deres Skæbne og deres begangne Forseelse var
forglemt; Reysen blev fortsat med den samme lystige Tilliid;
enhver lykønskte sig selv og trøstede sig med at have et stærkt
Skib, og troede at hand var i Stand til at staae imod de Vand¬
Hvirveler, i hvilke hans Ven var opsluget, eller at glide over
de Klipper, paa hvilke andre vare slagne i stykker, man blev
