ey heller ofte vaer, at nogen forandrede sit L¬
endskiønt
hand saae andre lide Skibbrud; dersom hand i et Øyeblik vend¬
te tilside, saa forglemte hand dog snart Rooret, og overgav sig
igien til Hændelsens Regiering.
Denne Skiødesløghed kom ikke deraf at de vare ubekym¬
rede om hvorledes det gik, eller vare keede af deres nærværende
Tilstand; thi ikke een af disse, som saa ubesindigen løbe i For¬
dervelsen, forsømte, naar han begyndte at siunke, at raabe til
sine Staldbrødre om den Hielp, som de nu ikke kunde beviise
ham; og mange anvendte deres sidste Øyeblik paa at advare
andre og formane dem til at vogte sig for den Daarlighed, hvor¬
ved de vare bortrykte midt i deres Løb. Deres gode Villie
blev undertiden berømt, men deres Formaninger bleve ikke
agtede.
Enhver maatte tilstaae, at de Skibe, i hvilke vi befandt
os, vare ingenlunde stærke nok imod Livets brusende Strøm;
de bleve og øyensynligen svækkede paa Reysen, saa at enhver
af de Reysende var vis paa, hvor længe han end ved lykkelige
Tilfælde, eller en uafladelig Aarvagenhed maatte blive beva¬
ret, at han dog omsider maatte siunke.
Man maatte ventet, at denne uforbigængelige Under¬
gangs Erindring skulde have bedrøvet de Lystige, sat Skræk i
de Forvovne, eller i det mindste holdt de Tungsindede og Frygt
agtige i bestandige Piinseler; og hindret dem fra at nyde nogen
