at udelukke Slumpe=Lykke fra Verdens Regiering. Men
Agenor betænkte ikke tilforn, at Guds Forsyn burde have
nogen Tak, undtagen for et Mirakel; han fornøyede sig ikke
ved sin Befordring som en Gave, ey heller satte Priis paa det
han havde vundet, uden fordi han saae hvor formodentligen
han maatte tabt det.
Ligesom Lykke og Vanlykke ere underkastede Jndbildin¬
gens Virkning, saa ere iligemaade Beqvemmelighed og Sund¬
hed; enhver af disse kand betragtes som et Slags Gode, der be¬
staaer alleeneste i at være befriet fra det Onde, som strider der¬
imod; og kand enten vanslægte til Keedsommelighed og Mis¬
fornøyelse, eller og ophøyes til Velbehagelighed og Fornøyelse.
For en tre Uger siden gik jeg om Eftermiddagen hen at
besøge Curio. Curio eyer et Gods, der indrenter hamtre
tusinde Pund om Aaret; han har en Frue, der er berømt for
hendes Skiønhed og hendes Vittighed, han er i sine feyreste
Manddoms Aar, han har en stærk Natur, hans Person er
behagelig, og han besidder en giennemtrængende Forstand.
Jeg fandt ham i fuld Helbred, strækkende sig i en Læne-Stoel;
hans Ansigt var blomstrende, han var prægtigen klædt, og
omringet med alle de Midler til Lyksalighed, som vel anvendt
Riigdom kunde forskaffe. Efter at de første Ceremonier vare
forbi, slængte han sig igien i sin Stoel, da jeg havde undskyldt
mig for at sidde deri; han stirrede paa sine Finger Ender, lagde
sine Been over hverandre, spurte om hvad Nyt man havde i
Dag, og midt i alle muelige Fordeele syntes at eye Livet med
en uskiøtsom Ligegyldighed, hvilken vilde have beklædt ham
