Er det umueligt for fornuftige Creature at være
tilfreds med den Ufeylbare Viisdoms Uddeelinger, hvor¬
ved nogle Fordeele synes at være dem negtede, uden at
erindre sig ringe og ubetydelige Omstændigheder, der kand
alleeneste forøge deres Græmmelse og Misfornøyelse?
Maae da Guds Godhed endeligen tabe sin Kraft hos
os, og vort Hierte mindre skiønne paa den, jo meere vi
see at den er utvivlagtig og uafbrudt?
Jeg er vis paa, at et hvert Menneske vilde blues
ved at antage disse Meeninger; lad derfor et hvert Men
neske negte dem ved hans Levnet. Den, som bringer sin
Jndbildings=Kraft under Fornuftens Herredom, vil være
i Stand til at formindske Livets Elendigheder, og at for¬
øge dets Velsignelser; han vil lære at overgive sig i Guds
Villie med Velbehagelighed, at tage imod hans Gaver
med Taknemmelighed, og at nyde dem med et fornøyet
Hierte; og saasom der i saadan en Opførsel er ikke alle¬
neste Viisdom, men og Dyd, saa vil han under alle Slags
Elendigheder være mægtig til at glæde sig i Haabet, og
i Forveyen at smage den Stands Lyksalighed, i hvilken
de Retfærdiges Aander skal blive fuldkomne.
