Baad blev brøstfældig ved deres Vægt. Jupiter blev meget
forbittret over hans Mord, og befalede, at han skulde begynde
igien at leve i Verden i et meere uskyldigt Kald. Apollo
adlydte ham og blev en vittig Skribent. Han forfærdigede
utugtige Viiser og Comoedier; han gjorde Skand=Skrifter over
de Gode, han hyklede for de Onde; han bespottede Guderne,
og blev yndet af de Store, men da han var saa ulykkelig at
trænge til deres Hielp, saa unddroge de ham deres Gunst, og
overlode ham til at leve knapt og kummerligen paa et Loft¬
Kammer, af Boghandlernes Naade.
Minerva var et Fruentimmer, som besad skiønne Gaver
og stor Lærdom, men var en stor Sludske. Hun stak aldrig
en Knappenaal i hendes Klæder, ey heller skiftede dem om
førend de vare opslidte. Hendes Linnet var bestænkt med
Blek, hendes Haar ukiæmt, hendes Skiørter faldt ned, hendes
Strømper vare fulde af Huller, og hendes Skoe nedtraadte.
Hun talede i Syllogismer, hun skrev i Herdiske Vers og giftede
sig med sin Lakey.
Venus, som, imedens hun var en Gudinde havde
altid en stor Lyst til menneskelig Kiød og Blod, var høyligen
fornøyet med at stige ned paa Jorden. Hun antog en Skikkelse
af en deylig Pige paa fjorten Aar: leyede sig Værelser i
Covent=Garden, og uddeelte sin Gunst rundeligen til alle dem
der besøgte hende. Hendes menneskelige Stand passede sig saa
vel til hendes Tilbøyeligheder, at Himmelen og Gudinden
blev aldrig tænkt paa, førend hun havde mistet sin Næse, og
da begyndte hun igien at sukke efter Udødelighed.
Diana
